LIKE

Redigeret af Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks

DUDE cover.jpg

LIKE - Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like?

Den mest udbredte gestus mellem mennesker i dag er ikke et goddag eller et farvel, men et like. Hvad betyder dine likes – for dig og dit netværk? Er du bare, hvad du liker? 

Bogen LIKE er en gratis og forskningsbaseret undervisningsbog, som klæder gymnasie- og folkeskoleelever på til at undgå de digitale mediers mange faldgruber. LIKE tager fat på temaer som: ansigtsløs kommunikation, identitet, billeddeling, shitstorme, opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser, fake news og polarisering.

LIKE retter sig mod fag som dansk, sprogfagene, samfundsfag, historie, psykologi, filosofi og matematik. Bogen kan bruges i enkeltfaglige og i tværfaglige undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne og i grundskolens udskoling. Materialet er udviklet og afprøvet af Mehlsen Media i samarbejde med Center for Information og Boblestudier, lærere, elever og fagkonsulenter.

Udgivet af Center for Information og Boblestudier, marts 2019.
ISBN: 978-87-971-1190-1

Download bogen gratis her

Bogen præsenterer en verden fyldt af shitstorms, fake news og dilemmaer med sociale medier, som præsenteres på fornem vis og giver masser af relevant stof at arbejde med [...] Ved at læse denne bog kan unge, som allerede lever i den digitale virkelighed, få sat ord og begreber på deres livsverden ud fra et metaperspektiv. Derved kan de måske blive endnu bedre til at begå sig og forstå de logikker, som de frivilligt og ufrivilligt er en del af.
— folkeskolen.dk
LIKE er didaktiseret forskning og faglighed af første og fineste klasse! Undervisning i digitale medier er ikke et nyt fag, men en del af alle fag, en del af al uddannelse og en nødvendig forudsætning for dannelse i et stærkt demokrati – for unge og for alle andre. LIKE er ny oplysning!
— Karl-Henrik Jørgensen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet

Videoer om LIKE-bogens temaer

Ansigtsløs kommunikation

Fake news

Digital identitet

Billeddeling

LIKE er et analogt våben til digital krigsførelse mod cybermobning og misinformation.
— Jarl & Erik Storgaard, gymnasieelever

Anmeldelser og omtale

Anmeldelse i Folkeskolen.dk, To like or not to like ..., 02.05.2019.

Reportage i Gymnasieskolen, LIKE: Nyt forskningsbaseret undervisningsmateriale til digital dannelse, 15.04.2019.

Reportage fra Sprogdagen i Studenterbrød, Sprogdagen: Fra robotsprog til digital dannelse, 09.04.2019.

Omtale i Netavisen, Ny bog vil sætte shitstorme og emojis på skoleskemaet, 04.04.2019.

Anmeldelse i Dansk Folkeoplysningssamråd, Shitstorme, fake news og fear of missing out, 21.03.2019.

Artikel i Kristeligt Dagblad, Et ”like” er ikke bare et ”like”, 09.03.2019.

Artikel i Science Report, Ny Vincent Hendricks-bog kommer på skoleskemaet, 09.03.2019.

Reportage fra lanceringen af LIKE, P1 Mennesker og Medier, 08.03.2019.

Pressemeddelelse, Københavns Universitet, Ny bog skal lære elever at like og dele med omtanke, 05.03.2019.