KONTAKT


Mehlsen Media
+45 24 91 28 68
mail @ mehlsenmedia.dk


Mehlsen Media c/o Klub
Linnesgade 25
1361 København K 

CVR-nummer: 34 31 38 73
Bank: Danske Bank 3409-11486703
Revisor: BDO


CAMILLA MEHLSEN

Medieanalytiker, forfatter, foredragsholder og indehaver af Mehlsen Media med speciale i digital medieadfærd, kommunikation og læring. Hun brænder for at styrke digital trivsel, dannelse og demokrati og er ofte i pressen for at belyse digitale tendenser.

Camilla er forfatter til flere bøger om digital udvikling, senest ‘Hvordan er nyhedsinfluencere en magtfaktor?’ (Informations Forlag 2025) og ‘Opmærksomhedstyveriet’ (Informations Forlag 2024).

Tidligere udgivelser tæller ‘Ministry of Truth’ (med Vincent F. Hendricks, Springer Nature 2022), ‘Sandhedsministeriet’ (med Vincent F. Hendricks, Informations Forlag 2021), ‘Homo Futura’ (Dafolo 2020), ‘Hvordan bliver vi digitalt dannede?’ (med Vincent F. Hendricks, Informations Forlag 2018) og ‘Teknologiens testpiloter’ (Mindspace 2016).

Hun har i mange år skrevet om og undersøgt digitale tendenser, blandt andet som analyseskribent og klummeskribent for MediaWatch og KommunikationsForum.

Fellow (2024-2025) ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet med fokus på nyhedsinfluencere og personlighedsbåren nyhedsformidling. Som journalistisk lektor ved Mediernes Forsknings- og Innovationscenter (SDU) har hun desuden undersøgt influenceres voksende betydning i medielandskabet og udgivet rapporten ‘Influencere – de nye unge mediehuse’ (2020).

Cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet med tilvalgsfag i moderne kultur og med studier fra Université Charles de Gaulle og South Georgia College.

Tidligere arbejde
Medlem af Medienævnet (2022-2025), der årligt bevilger mediestøtte til den danske mediebranche for at styrke den demokratiske debat.

Medlem af DJØF’s TechDK Kommission (2019-2023), der kom med løsningsforslag til, hvordan vi regulerer teknologier for at skabe et samfund i balance.

Som digital medieekspert og talsperson for Børns Vilkår har hun udviklet strategier og indsatser om digital dannelse og ofte været i pressen.

Hun har udviklet undervisningsmaterialer og -koncepter om digitale medier til skoler og gymnasier, blandt andet ‘Kend dine digitale kaninhuller’ (Børns Vilkår 2022), ‘Fake news og vacciner’ (Børns Vilkår/Alinea 2021) og undervisningsbogen LIKE (Københavns Universitet 2019).

Camilla har desuden tidligere arbejdet som kommunikationschef, forlagschef, konsulent, redaktør og journalist.