HOMO FUTURA
7 kompetencer til en bedre fremtid
Af Camilla Mehlsen
Bliv klar til en digital fremtid med hackschooling, informationsboom og kunstig intelligens.
I HOMO FUTURA giver Camilla Mehlsen et unikt indblik i generation Z og Alpha og mennesket i en digital fremtid.
Med afsæt i fængende eksempler og forskning giver hun et tankevækkende bud på, hvordan børn og unge bedst muligt bliver klar til en digital tidsalder med kunstig intelligens og informationseksplosion, hvor tendenser som hackschooling, fake news, filterbobler, just-in-time-læring og platformsøkonomi dominerer.
Hun præsenterer 7 afgørende kompetencer for fremtidens menneske:
1. Koncentration
2. Kommunikation
3. Kollaboration
4. Kritisk tænkning
5. Kreativitet
6. Kuriositet
7. Karakterdannelse
Bogen giver dig brugbar indsigt i fremtidens kompetencer, uddannelsestendenser og den nye digitale verden, så du bliver klædt på til at hjælpe den digitale generation med kompetencer for livet. Bogen indeholder gode råd, modeller og cases til inspiration. De 7 K’er giver dig en strategisk retning for, hvordan du kan handle, hvis du vil være med til at påvirke udviklingen – for dig selv, for unge generationer og for kloden.
Forlaget Dafolo / Maj 2020
ISBN (trykt bog): 978-87-716-0983-7
SAGT OM BOGEN
“Camilla Mehlsen skriver konkret og indsigtsfuldt om nogle af tidens allervigtigste problemstillinger. Hverken naivt optimistisk eller dystopisk kritisk, men sådan at man som læser bliver klogere og får en voldsom trang til at gøre noget ved det.”
– Jeppe Bundsgaard, professor mso
“Homo futura er en kaleidoskopisk rundtur i teknologiens verden, hvor trends, tendenser og konsekvenser opmales i en letflydende blanding af fascination og dystopi, med både hverdagslige og globale eksempler.
Men det, som for alvor gør bogen speciel, er Camillas evne til at trække væsentlige sammenhænge ud af kompleksiteten, og til at sætte fingeren på de kompetencer, der skal hjælpe os med at komme helskindede gennem både aktuelle og kommende udfordringer. Og det gør hun på en konkret og handlingsanvisende facon, som løfter Homo futura fra 'endnu en bog om teknologi og fremtid' til en håndbog i at leve og overleve i digitaliseringens kaotiske slipstrøm.”– Anders Høeg Nissen, techjournalist
“Kan man overhovedet skrive noget fornuftigt om, hvad børn og unge skal kunne i fremtiden, når vi ikke ved, hvad fremtiden bringer? Ja, Camilla Mehlsen kan. Med hendes kritiske blik på teknologiens formåen og benspænd leverer hun et løsningsorienteret og optimistisk svar på et af tidens helt store spørgsmål: Hvilke kompetencer bliver der brug for i fremtiden? Og hvordan bruger vi dem til sammen at skabe en bedre og mere bæredygtig planet? Jeg er allerede overbevist.”
– Astrid Haug, digital rådgiver og bestyrelsesmedlem
I Homo futura viser Camilla Mehlsen, at fremtidens digitale kompetencer ikke er teknologiske, men menneskelige. Det, vi får brug for, er kreative, velformulerede og refleksive mennesker, der kan berige og forme den teknologiske udvikling, så den understøtter det samfund, vi gerne vil udvikle. Læs den før din robot!”
– Mikkel Flyverbom, professor mso og medlem af Dataetisk Råd
“Med Homo futura leverer Camilla Mehlsen en tragisk, men ikke sørgelig historie. Tragisk, fordi hun skånselsløst oplyser os om, hvordan vi bliver ramt af tidens definerende megaproblemer – opmærksomhedskrisen og klimakrisen. Men altså ikke sørgeligt, fordi hendes tilgang til disse problemer er så tydeligt præget af en humanistisk ethos, der fortæller os om, hvordan vi – også i uddannelsessystemet – kan tage ansvar for, at fremtidens samfund bliver et menneskevenligt samfund med uddannelses- og modstandskraft, som svarer på de kriser og pres, vi nu og her og i det næste årti kommer til for alvor at mærke.”
– Claus Holm, institutleder og lektor
“Kæft en spændende bog. Den danske ungdom er en mangefacetteret størrelse og det kræver mod at forsøge at botanisere og beskrive, hvad ungdommen er, og hvad der ruster unge til fremtiden. Det tør Camilla, og hun tør endda spejle det mod fænomener som kunstig intelligens og fake news. Camilla har skrevet en bog, der gør klogere.”
– Olav Hesseldahl, stifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde
”Bogen giver et relevant og nødvendigt bidrag til en forståelse af de udfordringer og muligheder, som undervisningen af de kommende generationer står overfor. Dens pointer bør være med til at danne fremtidige generationer, som skal bygge videre på vores samfundsmodel. Homo Futura er et must-read for alle, der er engageret i undervisning.”
– Linda Petersen, gymnasielektor og formand for FALS (Foreningen Af Lærere i Samfundsfag)
“Teknologi er en stor gave til mennesker. Ligesom opdagelsen af muligheden for at lave ild ændrede alt, så er vor tids teknologiske og digitale tigerspring med til at ændre vore forudsætninger for livet helt fundamentalt.
Når noget ændres så drastisk, er det særligt vigtigt at mærke, hvad det vil sige at mestre. Vi skal nemlig mestre teknologien og ikke omvendt. Hvilke kompetencer kommer i højsædet? Hvor er vore kollektive udviklingsrum? Og hvordan bliver vi bevidste om dette? Homo futura er et godt bud på, hvordan vi gør os klogere på dette område. Et stærkt bud for undervisere, de, der skal beslutte, og alle os, der gerne vil være med til at præge og påvirke gennem den levende debat i et demokratisk samfund.”– Stine Bosse, bestyrelsesmedlem og formand for Djøfs TechDK Kommission
“Homo futura er først og fremmest en gribende og vigtig bog. Den er et humanistisk og normativt bud på, hvordan vi som samfund generelt – men i særdeleshed dem, der arbejder med børn, unge og uddannelse – kan være med til at bevæge verden og unge igennem myriader af teknologiske og globale forandringer. Det handler om at klæde os alle sammen og ikke mindst unge bedre på til at kunne være med til at forme og tage ansvar for fremtiden.”
– Noemi Katznelson, professor mso og leder af Center for Ungdomsforskning
Uddrag fra kapitel 2:
GENERATION Z OG ALPHA KOMMER
I dag er internettet et grundvilkår og den faktor, der har forandret børne- og ungelivet mest i det 21. århundrede. Idéen om en tid før internettet forekommer abstrakt og uforståelig, ikke mindst for dem, der kun har oplevet et gennemdigitaliseret samfund. Det er som den 15-årige pige, der spørger sine forældre:
“Hvordan kom I på internettet, før der var computere?”
Jeg har nogle gange citeret den 15-årige pige i foredrag, eksempelvis for skoleledere, lærere og forældre, og de plejer at se det sjove i spørgsmålet, men de få gange, jeg har citeret pigen i foredrag for elever, har der været larmende tavshed i salen. De kigger på mig med et stort spurgt i panden – for nu at bruge et flittigt benyttet udtryk i den aldersgruppe – som om jeg har sagt det mest ligegyldige i verden, og hvem har i øvrigt spurgt mig. OECD’s PISA-undersøgelser viser, at flertallet af 15-årige føler, de har det dårligt, hvis de ikke er på internettet.
Uddrag fra indledning
HVORFOR EN BOG OM FREMTIDENS KOMPETENCER?
Lad mig begynde med teknologibegejstringens utopi: Du sidder i 2030 på Månen eller Mars, de teknologiske tredivere er skudt i gang, og accelerationen af techopfindelser har på 10 år formået at stabilisere den globale opvarmning, reducere uligheden mellem rig og fattig og fjerne hober af misinformation og fake news.
Robotterne er sat i arbejde, og du kan bruge tid med dem og det, du holder mest af. Som alle andre mennesker har du en chip i hjernen, der gør dig klogere end tusind Einstein-hjerner til sammen. Chippen opdaterer dig i real time med viden og nyheder, og den giver dig nye færdigheder og kompetencer, i takt med at du får brug for dem. Din hukommelse er eminent, du kan høre som en flagermus med dine implantater i øret, og du kan flyve med dine exo-vinger. Du kan også styre en drone med dine tanker. Du vil leve for evigt – i hvert fald er din chiphjerne koblet til en computer, der kan klone dine tanker, erfaringer og minder, hvis din krop skulle dø. Du er det opgraderede menneske.
Vender vi krystalkuglen, dukker dystopien op: Du sidder i 2030 på Jorden med enorme vandstigninger, tørke på flere kontinenter og ingen træer i Australien. Koalaen og mange andre dyrearter er væk, biodiversiteten skrumper dagligt. Det lykkedes aldrig at få de globale klimaaftaler på plads, og nu har alle opgivet. Ingen kan længere holde fokus, og der er så meget had mellem lande, folkeslag og kulturer. Din koncentrationsevne skrumper ind, og du har svært ved at huske, hvad du tænkte på for et øjeblik siden. Lige siden techgiganterne fandt ud af at tracke din hjerneaktivitet, har du ikke vidst, hvad privatliv er. Du kommunikerer mest med andre mennesker gennem teknologier. Du har svært ved at huske, hvordan det mærkes at elske med et menneske. Din krop lider af hudsult, din sjæl har meningshunger. Du er det nedgraderede menneske.
Hvem er fremtidens menneske? Er homo futura et opgraderet eller et nedgraderet menneske? Forhåbentlig vil ingen af de to scenarier udspille sig i fremtiden, men ikke desto mindre rummer begge scenarier elementer af tendenser, vi allerede ser i dag. Hvis vi vil undgå de to scenarier, må vi kæmpe for en tredje vej, hvor vi bruger teknologier til at opgradere vores evner, uden at vi svækker evner og helt centrale elementer af, hvad det vil sige at være menneske.
I bogen HOMO FUTURA viser jeg, at vi i de kommende år vil bruge digitale teknologier til at opgradere mennesket med, men samtidig er vi i gang med at nedgradere mennesket. I dag er der allerede tegn på, at koncentrationsevnen svækkes, empati, kritisk tænkning og kreativitet er under pres, og stress, ensomhed og fedme er i voldsom vækst.
Fremtidens menneske vil miste en række evner og kompetencer, hvis vi ikke går i gang med en kamp for at værne om dem. Det skylder vi ikke mindst det 21. århundredes nye generationer: generation Z og Alpha.
(….) Et centralt argument i bogen er, at sociale og kommunikative kompetencer er afgørende i robotalderen, hvor mennesker skal kunne det, maskiner ikke kan. Jeg viser, at fremtidens vigtigste kompetenceområder er syv K’er: koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet og karakterdannelse. Vi har brug for de syv K’er for at løse verdens udfordringer, for at begå os og for at fastholde os som mennesker, men de kommer under pres i en digital tidsalder. Hvis vi ikke kan koncentrere os, samarbejde på tværs af kulturer, tænke kreativt og kritisk, og hvis kommunikationen går i hårdknude, fordi vi mangler empati, kan vi så løse udfordringer og få meningsfulde liv? Hvis vi glemmer nysgerrighed og mister motivation, kan vi så blive ved med at lære nyt?
De syv K’er handler ikke kun om det enkelte menneske. Arbejdsmarkedet vil i stigende grad også efterspørge de syv K’er hos medarbejdere – og kloden og samfundet har brug for dem. De syv K’er repræsenterer de menneskelige kompetenceområder, som vil få størst værdi i fremtiden, ikke blot økonomisk værdi, men også værdi for et meningsfuldt liv.
Mennesket i en digitale fremtid
Det er en ny tid at være menneske i. Når mobile enheder forbinder flertallet af mennesker, og vi benytter kunstig intelligens i hverdagen, er den digitale revolution skudt i gang. Og dér står vi lige nu. (….)
EPILOG
År 2030 har lige kontaktet os. Fremtidsmenneskene har en vigtig besked:
“I befinder jer i en unik historisk periode. De valg, I træffer i dag, har kolossale konsekvenser for i morgen. Selvom 2020’erne begyndte dystert med voldsomme brande, coronakrise og misinformation, må I holde fast i håbet om, at I kan forme fremtiden til det bedre. I må ikke lade apatien sejre. Filosoffen Immanuel Kant havde ret i, at håbet er en nødvendig forudsætning for vores moralske pligt til at forbedre den menneskelige tilstand for kommende generationer.
Til enhver tid skal den næste generation forberedes til forandring – nu mere end nogensinde. I 2020 viste coronakrisen, hvor hurtigt den globale verden kan lukke ned, og hvor hurtigt angst kan føre til, at stater tyr til overvågningsteknologier, der indskrænker borgernes rettigheder. Den viste også, hvor hurtigt mennesker kan omstille sig, arbejde og lære på nye måder og finde fællesskaber gennem digital kontakt. Mange fik erfaringer med, at hudsulten tynger, når livet leves i isolation, og at ensomhed og meningshunger vokser uden tætte fællesskaber. Mennesker trives dårligt uden fysisk nærvær i længden. Et digitalt liv kan berige et fysisk liv, men aldrig erstatte det, uden at mennesker lider afsavn. Trivsel handler om at balancere high tech og high touch. Dét er en central læring.
Sæt menneskelige behov i centrum for den teknologiske udvikling, og erkend, at digitaliseringen ikke bare er et lyntog, som I skal hoppe på uden at kunne styre farten. Fremtiden står ikke mejslet i sten. I har vigtige valg at træffe i dag. Det at være menneske står over for gennemgribende forandringer. De valg, I træffer nu, former fremtiden, ikke mindst for de mennesker, der har et langt liv foran sig og måske vil opleve det 22. århundrede. Generation Z, Alpha og Beta.
Dæm op for den nedgradering af mennesker, der er sket op gennem 2000’erne og 2010’erne. Effektivitet er ikke kapacitet. De mennesker, der fødes ind i det 21. århundrede, må ikke miste deres koncentrationsevne, privatliv eller frie vilje i den digitale udvikling eller miste tilliden til myndigheder og samfundet, fordi misinformation og digitale forstyrrelser bliver normen.
Frygt ikke teknologier, der trumfer menneskets styrker, men tag kampen op med teknologier, der udnytter menneskets svagheder.
Sigt efter, at fremtidens vigtigste kompetencer er menneskelige, ikke teknologiske. Den største værdi er at kunne det, som robotterne ikke kan. Selvom I vil opleve en fremtid, der bliver stadig mere digital og kræver et digitalt mindset, er tekniske kompetencer ikke nok. Det vigtigste er at lære at samarbejde på tværs af kulturer, at lytte og at udvikle empati, robusthed og en indre dømmekraft. Og at lære i stærke fællesskaber. Det handler om at danne og uddanne mennesker, der kan kombinere hjerne, hjerte og handling mod en bæredygtig fremtid.”
