Hvordan bliver vi digitalt dannede?

Af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks

Digitalt_dannede_3D_SHOP-tiltet.jpg


Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund.

Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse?

Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks diagnosticerer den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser. 

“Hvordan bliver vi digitalt dannede?” er lille i størrelse, men vidtfavnende i sit indhold. Med både aktuelle cases fra unges digitale liv og skarpe samtidsanalyser giver bogen en håndsrækning til alle, der savner en kritisk, konstruktiv tilgang til sociale medier.
— Trine Vinter Larrsen, BUPL – Børn & Unge

KØB BOGEN HER
FORFATTERE: Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks
UDGIVELSESDATO: 27. september 2018
FORLAG: Informations Forlag
SIDER: 86
ISBN: 978-87-7514-5812


Udtalelser

Meget læseværdig bog om, hvordan digitale medier og internettet påvirker vores samfund. Diskussionen af mobiler og sociale medier bredes ud, så det ikke kun bliver et spørgsmål om den enkeltes ansvar, men også kommer til at handle om de kollektive perspektiver.
— Ove Christensen, Folkeskolen
Bogens styrke er, at man aldrig møder fordømmelse og foragt i bogen. Udviklingen er kommet, vi har været en del af den. Noget er løbet løbsk. Der er kun os selv til at rette op på det. Og vi har muligheden for det. (…) Bogen kan stærkt anbefales til både ledelse og personale som grundviden og baggrund for de samtaler, vi som skole skal have med elever og forældre.
— Claus Hjortdal, leder af Skolelærerforeningen
I denne lille, men vigtige og højst anbefalelsesværdige bog behandler forfatterne emnet digital dannelse ved først at gøre status over den udfordring, vi lige nu står med, og dernæst komme med bud på konkrete veje frem.
— Birgitte Sølvstein, cand.psych.aut., Dansk Psykologi Forening
Et godt, kompakt overblik over de mangeartede udfordringer, den digitale tidsalder har stillet os over for.
— Journalisten

Anmeldelser

Anmeldelse i Dansk Psykolog Forening, Hvordan bliver vi digitalt dannede?, 14.02.2019. 

Anmeldelse i Plenum, Teknologiske eksperimenter, 08.02.2019.

Anmeldelse i Folkeskolen, Vi er alle digitalt nyfødte, 19.11.2018.

Anmeldelse i Journalisten, Lille bog om store problemer, 04.11.2018.

Anmeldelse i Kulturkapellet, Digital vaccine mod amoral, 23.10.2018.

Anmeldelse i BUPL - Børn & Unge, Hvordan bliver vi digitalt dannede?, 18.10.2018.

Anmeldelse i Bogvægten.dk, Hvordan bliver vi digitalt dannede?, 14.10.2018.

Bogomtale i Bavneblokken, Tager du telefonen under et møde?, 30.09.2018.